Læsø Uldstue
+45 9849 8330

 
 
Forside  
Om Læsø Uldstue  
Åbningstider  
 
Ø-strik  
Læsø Ulddyner  
Plaider
Filtsko  
Læsø Uldklæ'r  
Garn  
Opskrifter  
Babypakken  
Uldsokker  
Huer og vanter  
Gaveartikler  
 
Kontakt os  
Find os  
Links til Læsø  
 
Ferielejlighed  

Gaver der luner

En original Uldstue Plaid er en gave, der altid gør lykke - hvis du altså nænner at skille dig af med den. Vi har efterhånden et kæmpeudvalg i størrelser, farver og mønstre. Alle i en kraftig og fornem kvalitet i vores eget design.

Fårene bliver klippet to gange om året. Når fåreklipperen rejser hjem, har vi stalden fuld af uld. Fra gulv til loft. Før vi sender bjerget videre til spinderiet, frasorterer vi omhyggeligt den grove uld fra de gamle får i flokken og den snavsede og filtrede uld fra bug og lår. Også til plaiderne bruger vi kun den allerfineste uld. Skånsomt og miljøvenligt spinder og væver vi hos danske leverandører, der giver os den bedst tænkelige kvalitet. Og vi sparer ikke på ulden!

Kæmpe udvalg

Vi har plaiden til ethvert formål i ethvert hjem:

Til baby og barnevogn finder du plaider på ca. 65 x 110cm.
De lidt større knæplaider måler ca. 115 x 120cm.
Til bilen eller sofaen har vi mellemstørrelsen på ca. 140 x 180cm.
Plaiden til at blive væk i, til sofa eller sengetæppe, er på ca. 140 x 220cm.
 

Farverne spænder fra uldens egne blide nuancer til langt kraftigere kulører og mønstre. Vores specialitet er de dobbeltvævede plaider - en væveteknik, der giver en særligt kraftig og luksuriøs plaid, med forskellig farve på plaidens to sider.


Tåler vask

Uld er smudsafvisende, og du kan bruge din plaid længe, før du er nødt til at vedligeholde den. Du kan vaske plaiden forsigtigt i hånden med uldvaskemiddel, eller du kan nøjes med en let børstning. Så bevarer du uldens gode egenskaber. Endelig kan du vælge at sende din plaid til rensning.

Ring og bestil på telefon 98 49 83 30