|
|
|
|
I Læsø Uldstue finder du garnet til ethvert formål, hvadenten du vil strikke slidstærke sokker, den bløde trøje til baby, en dejlig vamset natursweater - eller det florlette, romantiske sjal til brudekjolen.
Der er unikke uldgarner fra LÆSØ ULDSTUE - samt mange andre kvalitetsgarner i naturmaterialer, hør, bomuld, mohair og silke.
Udover de garner, du finder i webshoppen (menuen til venstre) har vi udvalgte garntyper og opskrifter fra Karen Noe Design, BC Garn, Hjelholts Uldspinderi, Hjertegarn, Permin samt Marks & Kattens. Vi udvider løbende webshoppen, så du også kan købe disse garner her. Indtil da beder vi dig ringe til os for bestilling af disse garntyper - og opskrifter. Vi sidder klar ved telefonen for at hjælpe dig - 9849 8330.
|
|
|
Benyt menuen til venstre for at finde / bestille de enkelte garntyper.
| Herunder kan du læse om Uldstuens egen garnproduktion. |

|
|
Spundet af hedens guld
Om sommeren græsser Uldstuens fåreflokke på de vidtstrakte hedearealer og strandenge på østspidsen af Læsø. Herfra har vi hentet navnene til vores uldgarner:
LÆSØ HEDEGARN og LÆSØ KLITGARN
Der er de store, rolige hvide Leicesterfår, men flest af de kønne, lette Gotlandske Pelsfår med de glansfulde, grå krøller. Uld i brune farver får vi fra en særlig familie, som vi har fremavlet ved at krydse flere racer.
Mange af de indfarvede garner er farvet på den grå Pelsuld. Det giver smukke, dæmpede farver med et levende farvespil.
|

|
Uldens vej fra får til garn er lang:
Efter klipningen (2 gange årligt) sorteres ulden, inden den afleveres til spinderiet. Her bliver uldtotterne med nænsomhed og omhu forvandlet til de smukkeste uldgarner. Ulden bliver vasket - evt. farvet - tørret - wulfet - kartet - spundet - tvundet - haspet - igen vasket - tørret - og snoet til bundter.
Herefter er det op til os at udvikle gode modeller og opskrifter, som du får lyst til at strikke. Find opskrifterne i menuen øverst til venstre. God fornøjelse! |
 |
|
Naturens egne farvestoffer.
Vi farver med planter, der vokser vildt på Læsø: Birk, lyng, porse, kamille, regnfang, vild kørvel, kruset skræppe og mange andre. Planter til de røde og blå nuancer findes ikke naturligt i den danske flora. Så fra varmere himmelstrøg importerer vi bl.a. tørrede rødder fra krapplanten samt cochenillelusen, den lille skjoldlus, der lever som snylter på figenkaktussen. I juli viser vi og fortæller om, hvordan det hele går for sig. Se under "ÅBNINGSTIDER". OBS: Plantefarvede garner kan ikke købes i webshoppen. |
 |
|
|