Det er let at komme til Læsø
Færge
De fleste af øens gæster kommer hertil fra
Frederikshavn med Læsøfærgen, der sejler tit, i
højsæsonen helt op til syv gange om dagen.
Overfarten varer 90 minutter. Færgen Margrete Læsø
er kun få år gammel. Skibet er rummeligt, behageligt
at sejle med og har en god bistro med varme og kolde
retter. Fly
Copenhagen Airtaxi flyver dagligt til Læsø fra
Københavns Lufthavn i Roskilde. Læsø Flyveplads
ligger nær Byrum midt på øen. Bortset fra taxa er
der ingen offentlige transportmidler til og fra
flyvepladsen.
Sejlbåd
Kommer du til øen i egen båd, kan du lægge til i
både Vesterø og Østerby Havn. Øens største marina
ligger i Østerby.
Udenøs turistbusser
Busselskaber og rejsearrangører i hele Danmark har
fået øjnene op for de mange gode oplevelser, Læsø
byder på. Mange rundture i Nordjylland indeholder
en-dagsture til Læsø, hvor kvalificerede guider
tager imod gæsterne. De fleste udenøs busselskaber
besøger Læsø Uldstue på turen. Her samler vi gerne
gruppen inden besøget i butikken og fortæller om
Uldstuen, om Læsøs særprægede tangtage og om livet
på øen før og nu.
Bustur Læsø rundt
Hos færgeselskabet kan man til favør pris købe
en-dagsbillet, som inkluderer
en fire-timers bustur Læsø rundt med en lokal guide.
Ruten går omkring Saltsyderiet, Rønnerne, Østerby,
Museumsgården, Sdr.Kirke og stranden ved Vesterø.
Bussen besøger Læsø Uldstue, hvis passagererne
ønsker det.
Lokal rutebil
Du kan køre gratis med Læsøs rutebus, linje 840.
Bussen kører fra færgehavnen, så det passer med
færgens ankomst- og afgangstider. Rutebilen har
endestation i Gl. Østerby kun 200 meter fra Læsø
Uldstue.
Kør selv
Fra færgehavnen i Vesterø kører du lige ud ad øens
hovedlandevej, indtil du ser Uldstuens skilt ude ved
vejen lige efter Gl. Østerby. Det kan ikke være
nemmere.
På udflugt
En af Læsøs bedste badestrande er området med de
høje klitter og de vidtstrakte fredede hedearealer
ved Danzigmand. Stranden er et populært mål for
feriegæster både i bil og på cykel. Her kan du nyde
duften af fyrretræer, revling og porse. Turen til
Danzigmand går lige forbi Læsø Uldstue.
|
 |
 |